URBANblog

OPHOLDSTILLADELSE SIKRER IKKE BORGERRETTIGHEDER!

Regeringen prøver nu at luske sig ud af et samråd i Folketinget om dobbelt statsborgerskab den 11. februar med et forslag om, at det skal gøres hurtigere for “de gode indvandrere” – de, der er i arbejde, taler dansk ecc.ecc. – at få en permanent opholdstilladelse.

En såkaldt permanent opholdstilladelse kan til enhver tid inddrages!

Reglerne for at opnå en såkaldt permanent kan – som vi jo ser det lige nu! – til enhver tid kan ændres.

Opholdstilladelse giver IKKE en permanent ret til ophold i et land.

Men endnu vigtigere, så bliver personer med opholdstilladelser ALDRIG 100% borgere med almindeligt gældende borgerrettigheder som for eksempel stemmeretten…

Over 90% af EUs borgere KAN i dag blive hele borgere UDEN permanente eller såkaldte permanente opholdstilladelser, når de lever, arbejder og har familie i et andet EU-land end det land, de er født i.

Over 90% af Eus borgere har nemlig ret til dobbelt statsborgerskab.

Blandt de seneste lande, der har tilladt dobbelt statsborgerskab er Sverige og Tyskland.
Blandt deres begrundelser for at tillade dobbelt statsborgerskab var også, at statsborgerskab – ikke opholdstilladelser! – er med til at fremme integrationen.

“De gode indvandrere” i Danmark fortjener at blive 100% borgere, når de opfylder reglerne for at søge om statsborgerskab.

Det samme gør de “gode danske udvandrere” i deres bopæls-lande – og 100% borger bliver man altså først, når man er statsborger.

Så spis os venligst ikke af med flere pseudoforslag og krumspring, der på ingen måde er med til at fremme den integration som vi alle har så stort et behov for!

Giv i stedet danskere i udlandet og udlændinge i Danmark samme rettigheder som borgerne i de lande, vi samarbejder og sammenligner os med – nemlig retten til dobbelt statsborgerskab.

Læs mere på www.statsborger.dk

Venlige hilsner,
Charlotte – dansk og italiensk i Milano

DET HALTE DANSKE DEMOKRATI

Når den – berettigede – skadefryd over den italienske forfatningsdomstols afgørelse, der stiller Sig. Berlusconi lige med resten af italienere, er stilnet af, bør man som dansker gribe i egen barm og kigge nøjere på det ufuldstændige danske demokrati:

- I Danmark er statsoverhovedet ikke valgt, men genetisk udvalgt. Ikke kun statsoverhovedet, men hele hendes familie, nyder faktisk godt af en række tildelte privilegier, der sætter dem langt højere over loven end Sig. Bs immunitetslov.

- I Europa sender vi unge mennesker til Afghanistan for at dø for demokratiet.
De skal blandt andet forklare talebanerne, at religion og stat ikke hører sammen.
Det har italienerne ikke noget problem med. Italien er ifølge grundloven en sekulær stat.
I Danmark derimod er teologer, der prædiker jomfrufødsel og himmelfart, statsansatte funktionærer.

- I Italien foreslår en højreorienteret politiker - Gianfranco Fini - lige nu, at børn af indvandrere der er født og opvokset i Italien skal tildeles statsborgerskab når de fylder 11 år for at forbedre integrationen.
I Danmark har man efterhånden verdens skrappeste nåleøje for at opnå statsborgerskab.
Derudover kræver Danmark som et af de få EU-lande at en ny dansker ikke blot skal integreres men assimileres.
Man tillader nemlig ikke sine borgere den ret til dobbelt statsborgerskab som over 90% af EU’s borgere i dag har.
Deraf følger, at tusinder af danskere i udlandet og tusinder af udlændinge i Danmark er frataget stemmeretten i det land, de bor og lever i.

Alt sammen del af et demokratisk underskud, som snarest bør justeres, hvis Danmark ønsker at holde fast ved sin status som et demokrati, hvor alle er lige for loven.

VELKOMMEN TILBAGE TIL FOLKETINGET :-)

Kære Folketingsmedlemmer,
kom så i gang med at modernisere den grundlov!!!

Det er 2 generationer siden sidst - 56 år!!! 

NU SKAL VI ALTSÅ HAVE adskilt stat og kirke!!!

VI SKAL OGSÅ NU have afskaffet den nærmest “muslimsk middelalderlige tradition”, at et menneske pga sin slægt automatisk er statsoverhoved - ellers er vi da IKKE ET DEMOKRATI!!!

OG SÅ SKAL VI NATURLIGVIS også som danskere have samme ret som over 90% af EUs befolking, nemlig RETTEN TIL DOBBELT STATSBORGERSKAB!!!

KOM NU I GANG og få DK bragt tilbage til nutiden :-)

MAN KAN GODT VÆRE TO TING PÅ EN GANG:
Kender du måske ikke en jysk københavner eller en københavnsk jyde?

MAN KAN ALTSÅ GODT ELSKE MERE END ÉN:
Forældre er faktisk i stand til at elske ALLE deres børn…

HVORFOR er det så SÅ svært at forklare, at jeg både kan være dansk og italiensk?

DET er netop dette problem vi udedanskere stilles overfor igen og igen.
Det er måske svært at forstå for mennesker der ikke selv har prøvet det, at jeg tager “hjem” til Danmark for at besøge mor i Herning, og DERFRA tager “hjem” til Milano.
Men sådan ER det altså, når man BÅDE ER DANSK OG ITALIENSK :-)

NOGLE TING KAN BARE IKKE FORKLARES SÅ ALLE FORSTÅR…
MEN OGSÅ DET MAN IKKE FORSTÅR ,ER MAN NOGLE GANGE NØDT TIL AT RESPEKTERE:

Jeg fatter for eksempel OVERHOVEDER IKKE at FLYET KAN HOLDE SIG OPPE I LUFTEN, når jeg flyver hjem til både Italien og Danmark—
MEN jeg RESPEKTERER det faktum, at DET KAN DEN - ellers ville jeg jo ikke stige ombord :-)

DOBBELTE HILSNER,
Charlotte - DANSK OG ITALIENSK I MILANO :-)

DOBBELT STATSBORGERSKAB I FOLKETINGET I DAG

GIV NU DANSKERNE SAMME RETTIGHEDER…

I dag - den 19. februar 2009 - har danske politikere en historisk chance for at give danskere samme rettigheder som over 90% af EU’s befolkning allerede har – nemlig retten til dobbelt statsborgerskab! 

Danskere i udlandet og udlændinge i Danmark ønsker at ligestilles med borgerne i de lande Danmark sammenligner sig med og samarbejder med.

”I stedet for at føre en kamp mod dobbelt statsborgerskab, der ikke kan vindes, bør kræfterne sættes ind på at gennemføre en fornuftig regulering af forholdene i forbindelse med dobbelt statsborgerskab” konkluderer Danmarks førende ekspert i statsborgerskab Eva Ersbøll (jurist og seniorforsker ved ”Institut for Menneskerettigheder”) i en dugfrisk rapport om ”Dobbelt statsborgerskab fra en international synsvinkel”.

Rapporten er skrevet af kampagnen for dobbelt statsborgerskab – www.statsborger.dk, hvor den kan downloades, og rapporten er blevet tilsendt danske politikere og beslutningstagere.

Rapporten dokumenterer en klar tendens til at europæiske lande i stadig større omfang vælger at tillade deres borgere at bibeholde det oprindelige statsborgerskab, når borgeren ansøger om og opnår sit bopælslands statsborgerskab. Lande som USA, Canada og Australien har i årtier tilladt dobbelt statsborgerskab. 

Rapporten dokumenterer endvidere, at det manglende dobbelte statsborgerskab for danskere i udlandet og for udlændinge i Danmark betyder ulige levevilkår og livsmuligheder for en voksende gruppe borgere. 
 
Den manglende mulighed for dobbelt statsborgerskab forhindrer danskeren i udlandet og udlændingen i Danmark i at opnå fulde borgerrettigheder og dermed i at kunne integreres 100% i bopælslandet.

Danskeren i udlandet ønsker stemmeret i sit bopælsland.
Danskeren i udlandet ønsker også sikkerhed til at leve, hvor han/hun er,
og ikke som i dag være underlagt et lands til enhver tid gældende – og ikke-statiske! – lovgivning angående indvandring.
Behøver jeg at minde om, at indvandrerlove også i Europa ikke lempes i disse år, men netop strammes - også til kanten af det lovlige! 
 
Over 90% af EUs borgere har i dag disse rettigheder, som en gruppe danske borgere i udlandet og en gruppe danske borgere af udenlandsk herkomst i Danmark IKKE har.
 
Da Danmark – naturligvis – tillader dobbelt statsborgerskab for børn med forældre af forskellig nationalitet og i dag også for over 40% nydanskere, hersker der i Danmark en udemokratisk dobbeltilstand på området.

Man fristes til at mene, at dobbelt statsborgerskab i dag KUN er udelukket for de voksne oprindelige danskere, der bor i udlandet men har et dybt ønske om at bevare deres ”ret til at være født” i Danmark.

Rapporten dokumenterer, at Danmark er sakket bagud i spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab i forhold til både regeringens egne visioner i ”Globaliseringsrapporten” fra 2006 samt i forhold til det store flertal af EU-lande.

De Radikale støtter forslaget, S, Enhedslisten og SF er  - som det så smukt og uforpligtende udtrykkes - overvejende positive.
DF kalder os bigamister (sic!).
V og K vil stemme nej i dag - selv om der i begge disse partier er en stadig større andel politikere, der godt kan se, at danskere i udlandet og udlændinge i Danmark bør ligestilles.
V og K anfører blandt andet terror-truslen som et kardinal-punkt for deres modstand. At dobbelt statsborgerkab skulle anspore til terror er ikke påvist nogle steder - og V og K kan vel næppe mene, at terror eller anden kriminalitet bør bekæmpes med indfødsretsloven i hånden.

Der mangler heller ikke erfaringer på området - f.eks. melder hverken Sverige eller Finland om nævneværdige problemer med det dobbelte statsborgerskab, som begge lande tillod for få år siden.

V og K kan næppe heller i længden forsvare, at hypotetiske terrortrusler fra ganske få mennesker retfærdiggør at en meget større gruppe mennesker i dag er frataget grundlæggende borgerrettigheder, retssikerhed og stemmeret.

Der er ikke flere undskyldninger for at tvivle og sige nej - nu er det bare om at komme i gang med at lave en lov, der omsider giver danskere i udlandet og udlændinge i Danmark deres liv tilbage.

Venlige hilsner,
Charlotte Sylvestersen - talskvinde for www.statsborger.dk

UDEDANSKER VIL HAVE STEMMERET DÈR HVOR VI BOR

Over 13.200 har siden april skrevet under på kampagnen for dobbelt statsborgerskab på http://www.dobbelt-statsborgerskab.underskrifter.dk/ .

Siden foråret har kampagnen ”fodret” de ansvarlige politikere med fakta, der viser, at 22 ud af 27 EU-lande tillader dobbelt statsborgerskab, og at nabolande som Sverige og Finland ikke har problemer dermed og ydermere har opdaget, at dobbelt statsborgerskab fremmer integrationen.

Over 90% af Europas borgere bliver ikke som danskere tvunget til at ”fraskrive” sig deres oprindelige identitet, hvis de med statsborgerskab bliver hele borgere – med stemmeret i deres bopælsland.

Underskriverne af kampagnen er udedanskere, der ikke har hverken stemmeret eller fulde borgerrettigheder i deres bopælsland, fordi de ikke ønsker at opgive deres oprindelige identitet.

Underskriverne er nydanskere, der har været tvunget til at fraskrive sig deres oprindelige identitet, fordi Danmark kræver det af dem, når de opnår danske statsborgerskab. Underskriverne er udlændinge i Danmark, der opfylder alle krav om sprog, ren straffeattest og selvforsørgelse, men ikke søger dansk statsborgerskab, netop fordi Danmark tvinger dem til at fornægte deres baggrund.

Underskriverne er hundreder af ”hjemmedanskere” i Danmark, der støtter vores sag.

Foretræde i Indfødsretsudvalget, en rapport med fakta om dobbelt statsborgerskab samt en intern høring i Folketinget har overfor de danske politikere afsløret, det der ingen problemer er ved at tillade dobbelt statsborgerskab.
Hvorfor skulle der i øvrigt være det, når 22 ud af 27 EU-lande allerede tillader det?

Desværre har alle disse kendsgerninger ikke fået de tvivlende partier til at melde klart ud.
”Vi overvejer og diskuterer sagen i partiet” har det lydt.

For at få et klart svar opfordrede www.statsborger.dk den 14.11. - da De Radikale annoncerede et forslag om dobbelt statsborgerskab – underskriverne til at sende personlige mail til de danske politikere.

Det gjorde de i hundredevis og så blev nogle politikere fornærmede - nogle endda barnligt fornærmede.

Tom Behnke skrev tilbage at han ikke længere havde tid til sagen, fordi han skulle slette email.
Det svarer til den strenge far, der siger:
Hvis I sidder stille får I en is, larmer I får i ingenting.

Kære Tom Behnke:
Vi udedanskere kan ikke stemme dig ud af Folketinget – vi har ikke stemmeret.
Men vil du nu også give os mundkurv på?

Karsten Nonbo (V) derimod kaldte over én kam udedanskerne for ”egoistiske skatteflygtninge”. Nonbo glemte, at vores underskrivere også er danskere i Danmark og udlændinge i Danmark.
Han glemte også at hans regering i deres Globalisations-rapport kalder udedanskere for et aktiv for Danmark.

Desværre afslører Nonbo, at han personligt aldrig har hverken diskuteret eller overvejet sagen:
Han tror vi kæmper for stemmeret i Danmark.

Én gang til: Dobbelt statsborgerskab vil give os borgerrettigheder og stemmeret i vores bopælsland, ikke i Danmark!

Et andet folketingsmedlem skriver tilbage, at vi havde opnået samme resultat ved en samlet henvendelse.
Det passer ikke!

Vi skrev til den pågældende politiker den 30.10.2008 med yderligere information og fakta om vores sag.
Vi fik ikke noget svar.

Vi bliver ved med at bruge de midler demokratiet har reserveret for os.
Vi beder de folkevalgte politikere om at gøre det samme, og nu se at komme i gang med den lovændring, der ligestiller udedanskere og udlændinge i Danmark med resten af Europa og Verden!

Ps:
Er det mon sådan, at danske politikere synes email er fint, når det er Obama, der samler penge og stemmer, men ikke når det er magtesløse borgere, der kæmper for deres sag…

Pps:
Ingen kaldte Villy Søvndal (SF) for en bølle, da han i foråret opfordrede alle offentlige ansatte til at skrive til Velfærdsministeren – og ingen politiker sagde til sygeplejerskerne at demonstrationerne skadede deres sag.

Ppps:
Èn politiker skrev tilbage, at almindelige snegle-breve havde været en bedre metode. Fordi de er nemmere at smide ud end en email?

Vi tager den igen for at undgå misforståelser:

Dobbelt statsborgerskab vil give danskere borgerrettigheder og ret til at stemme i deres bopælsland.
Retten til at stemme i DK falder i følge nuværende lovgivning bort efter to år med adresse i et andet land.

Pension er afhængig af antal år, man i løbet af sit arbejdsliv har boet i DK.
Ret til sociale ydelser kræver bopæl i DK.
Mandlige “dobbelte statsborgere” aftjener deres værnepligt - der hvor dette endnu er en pligt! - i deres bopælsland.
Kun 8 ud af Europas 46 stater tillader ikke dobbelt statsborgerskab.
22 af 27 EU-lande tillader dobbelt statsborgerskab.
90 % af Europas borgere har ret til dobbelt statsborgerskab.
Sverige tillod dobbelt statsborgerskab i 2002, Island og Finland i 2003, Tyskland i 2007 og Luxembourg i 2008.

Hej - Ciao,
Charlotte - dansk og italiensk i Milano

Nyt forslag om dobbelt statsborgerskab

Det er med stor glæde at græsrodsbevægelsen “www.statsborger.dk” erfarer, at det Radikale Venstre i går fremsatte beslutningsforslag om dobbelt statsborgerskab.

12.612 underskrivere har siden forårets debat om dobbelt statsborgerskab støttet online-kampagnen på  http://www.dobbelt-statsborgerskab.underskrifter.dk/ 

Debatten dengang og den interne høring om dobbelt statsborgerskab i Folketinget i maj viste tydeligt, at der ikke eksisterer nogen som helst argumentation for, at Danmark skal fortsætte med et tilhøre det mindretal af europæiske lande, der forbyder dobbelt statsborgerskab.

Kun fem ud af 27 EU-lande forbyder i dag dobbelt statsborgerskab.

Senest tillod Luxembourg i oktober 2008 dobbelt statsborgerskab. 90% af Europas borgere har i dag lov til at være dobbelte statsborgere, men en stadig voksende gruppe danskere har ikke samme ret:

Udedanskere er frataget deres stemmeret i både Danmark og i deres bopælsland.
Det manglende statsborgerskab i bopælslandet skaber usikkerhed om disse menneskers retsstilling og begrænser ofte deres karrieremuligheder.
En stadig voksende gruppe velintegrerede indvandrere i Danmark lider også under den manglende ret til dobbelt statsborgerskab.
Som udedanskerne ønsker nydanskere at bevare deres oprindelige nationalitet.

Fuld integration - for danskere i udlandet som for udlændinge i Danmark - kræver borgerrettigheder, som kun statsborgerskab kan garantere.

Skriv under - det er faktisk 160 år siden den sidste rest af stavnsbåndet forsvandt - det er simpelthen på tide, at dansk lovgivning følger med :-)

Hej - Ciao
Charlotte - dansk italiener i Milano

GRUNDLØSE ”KVABABBELSER” OM DOBBELT STATSBORGERSKAB

KRIMINELLE KAN ALTSÅ IKKE BLIVE DANSKE STATSBORGERE!

Forårets debat og eksperthøring i Folketinget om dobbelt statsborgerskab har tydeligt vist, at der ingen problemer er i at tillade dobbelt statsborgerskab for danskere: en ret over 90% af europæerne har i dag.

Trods svenske forsikringer til Indfødsretsudvalget om, at der ingen problemer har været i Sverige, siden landet i 2001 tillod dobbelt statsborgerskab og trods en rapport fra Rigspolitiet, der konkluderer, at dobbelt statsborgerskab ”er kommet for at blive”, siger Socialdemokratiet og Venstre alligevel nu nej med en skræmmende og fejlagtig trussel om at ”kriminelle kan udnytte dobbelt statsborgerskab”.

Èn gang til - dansk statsborgerskab er IKKE noget, man trækker i en automat:
Udlændinge, der ønsker at blive danske, skal i dag blandt meget andet opfylde skærpede krav til sprogkundskab, de skal være selvforsørgende og ikke mindst, så skal de have EN REN STRAFFEATTEST.

”Børnekidnappere, krigsforbrydere og terrorister kan få lettere spil, hvis Danmark tillader dobbelt statsborgerskab” lyder advarslerne videre fra det to partier.

Med hensyn til børn, der ulykkeligvis bliver kastebold mellem forældre af forskellig nationalitet, vil tilladelse af dobbelt statsborgerskab intet ændre:
Disse børn  er i dag alle – naturligvis – dobbelte statsborgere fra deres fødsel.

Det samme er tilfældet for mange af de FÅ unge kvinder, der bliver tvangsgiftet.

Nogle af disse unge tvangsgiftede kvinder har derimod trods fødsel og opvækst i Danmark ikke dansk statsborgerskab fordi deres forældre ikke har det.
I disse tilfælde vil dobbelt statsborgerskab til de unge kvinder give Danmark STØRRE muligheder end i dag for at blande sig i disse tragiske sager..

Krigsforbrydere og terrorister, som partierne også skræmmer med, vil alt andet lige hverken få lettere eller sværere ved at gemme sig uanset et eller to statsborgerskaber.
Og man bekæmper vel hverken krig eller terror ved hjælp af indfødsretsloven?

Det er på et ualmindeligt spinkelt grundlag Socialdemokratiet og Venstre afviser dobbelt statsborgerskab.

Tilbage står tusinder af lovlydige danskere bosat i udlandet  - og med dem en gruppe lovlydige og velintegrerede udlændinge i Danmark.

Vi udedanskere skal fortsat leve med en begrænset retssikkerhed i vores bopælsland.
Vi er fortsat halve borgere, der også fremover er frataget den fundamentale rettighed, som stemmeretten er – både i Danmark og i vores bopælsland.

Vi er halve borgere i både fædreland og bopælsland.
Mange af os ser dagligt vores karrieremuligheder begrænset , og vi lever i den utryghed, enhver ny lov om immigration i vores bopælsland medfører.

Positivt er det at høre, at både Socialdemokratiet og Venstre udtaler, at de ikke har de store ”kvababbelser” ved at give danskere, der flytter til udlandet dobbelt statsborgerskab.

Men partierne lukker samtidig straks debatten ved at fastslå:
muligheden for dobbelt statsborgerskab bør gælde alle, hvis det indføres.

Få – og grundløse – bekymringer bliver dermed på en dybt betænkelig måde brugt som kollektiv afstraffelse af tusinder af  lovlydige danske borgere.

www.statsborger.dk opfordrer endnu en gang de tvivlende danske politikere til at læse eksperternes vurderinger og til at konsultere de 21 andre EU-landes positive erfaringer med dobbelt statsborgerskab.

Kære danske politikkere:
Send Jeres grundløse ”kvababbelser” i skammekrogen og gøre den danske lovgivning tidssvarende, så danskere i udlandet og udlændinge i Danmark kan leve et HELT liv med samme rettigheder som over 90 % af Europas befolkning.

Arrivederci,
Charlotte - Milano

90 % AF EUROPÆERNE MÅ DET! DANSKERE MÅ IKKE!

Helle Thorning-Schmidts børn må det.
Søren Es

per
sens børn må det.
90,5 % af Europas befolkning må det, men tusinder af danskere bosat i udlandet og udlændinge bosat i Danmark må det ikke.

Danmark tilhører et stadig voksende mindretal af lande, der principielt forbyder dobbelt statsborgerskab. Undtagelserne er en stadig voksende gruppe af børn født af forældre med forskellig nationalitet og
per
soner, der ikke kan frasige sig deres oprindelige statsborgerskab.

Regeringens officielle holdning er at globalisering er et gode, og at netop danskerne i udlandet er gode ambassadører både for danske erhvervsliv og for dansk kultur. Det kan man læse på www.globalisering.dk.

Danskerne i udlandet er i dag frataget deres borgerrettigheder.
Vi har ingen stemmeret hverken i Danmark eller i vores valgte land, vores retssikkerhed er usikker i disse år, hvor mange lande strammer voldsomt op for indvandringen, også i det EU, der ellers bryster sig af den såkaldte fri bevægelighed.

Folketinget afholder i dag en intern høring om Dobbelt Statsborgerskab.
Sverige, Island, Finland og Tyskland har siden år 2000 tilladt dobbelt statsborgerskab, og specielt den omfattende dokumentation fra Sverige viser, at der ikke er hverken nævneværdige problemer eller udgifter ved at tillade dobbelt statsborgerskab.

Vi udedanskere ønsker ”blot” at bliver hele borgere i vore nye hjemlande uden at være tvunget til at ”amputere” vores oprindelige identitet.

Vi ønsker at være ligestillede med over 90 % af Europas befolkning..

Vi ønsker ikke at blæse og have mel i munden samtidig.

Vi ved, at pensioner, sociale ydelser og stemmeret i Danmark KRÆVER bopæl i Danmark, og de få udedanskere, der kommer tilbage uden noget, får ikke ”foræret” andet fra deres fædreland end starthjælp.

Vi synes naturligvis også, at velintegrerede udlændinge i Danmark, der opfylder kravene om sprogfærdigheder, ikke har gæld til det offentlige, er selvforsørgende og har en ren straffeattest skal kunne blive hele borgere i Danmark uden af de også skal ”amputere” deres oprindelige identitet.

I tidligere blogs kan du læse mere om argumenterne for dobbelt statsborgerskab.

På vores hjemmeside www.statsborger.dk kan du også downloade vores rapport til Indfødsretsudvalget.

Du kan også støtte vores sag ved at skrive under på http://www.dobbelt-statsborgerskab.skrivunder.dk/ - det har 11.626 gjort indtil nu.

Hvordan det danske forbud gør livet sværere for udedanskere –professionelt og privat – kan du læse om her i
Lone Aagesens historie:

FORSKER PÅ LÅNT TID I ARGENTINA

Mit navn er
Lone Aagesen
Jeg er forskeruddannet med en Phd. i Biologi fra Københavns Universitet samt en to-årig PostDoc. fra Statens Forskningsråd udført ved American Museum of Natural History, New York.

Jeg har været gift med min argentiske mand siden 1989.
Vi har været fast bosat i Buenos Aires i Argentina siden 1993 og har en søn på 8 år.

Siden 2000 har jeg været tilknyttet et af Argentinas og Sydamerikas førende botaniske institutter: Istituto de Botanico Darwinion.
Der er ikke flere muligheder for Post.Doc. stipendier på mit nuværende karrieretrin.

Det argentinske forskningsinstitut fastansætter kun forskere med argentinsk nationalitet.
Jeg har pt. en toårig forskningskontrakt for udlændinge fra den argentiske stats forskningsinstitut CONICET.
De har opfordret mig til at gennemtænke min situation fordi disse kontrakter ikke kan forlænges i det uendelige, og fordi der ikke er nogen garanti for at disse kontrakter fortsat vil eksistere.

Min nuværende midlertidige kontrakt indeholder hverken sygesikring eller pensionsordning.

CONICET har fastansat flere udlændinge, der alle har kunnet beholde deres oprindelige nationalitet (f.eks. USA, Australien, Uruguay), mens jeg står alene med min problemstilling.

Jeg har intet praktisk problem med at opnå argentinsk statsborgerskab, men oplever det som et stort problem at være tvunget til at fraskrive mig mit (og min søns!) danske statsborgerskab.

Jeg har overvejet at skifte nationalitet for at kunne fortsætte min forskning, men KUN HVIS jeg og/eller min søn kan komme tilbage til Danmark, hvis jeg og/eller han ønsker det.

Skulle jeg af en eller anden grund opgive min nuværende tilværelse i Argentina er Danmark klart det første valg.

Hele min familie inkl. forældre er bosiddende i Danmark, og jeg har stadig kontakt med Københavns Universitet.

En vigtig prioritering for fremtiden er også at arrangere en ét til toårig
periode i Danmark inden min søn fylder 18 år, så han kan lære sin danske side bedre at kende, og for at jeg kan holde kontakten til det danske forskningsmiljø ved lige.

Jeg har kontaktet Indfødsretskontoret om, hvad der vil ske, hvis jeg som argentiner gerne vil tilbage til Danmark.

Jeg har fået følgende svar (af d. 07/07/2006):

“Udlændingestyrelsen kan oplyse, at såfremt du opgiver dit danske statsborgerskab og erhverver argentinsk statsborgerskab i stedet, og da din søn i så fald tidligere har haft afledt statsborgerskab af dit danske statsborgerskab, vil han som 15-årig eller ældre skulle søge opholdstilladelse på eget grundlag, jf. udlændingelovens § 9 c. Det vil bero på en konkret vurdering, om han kan få opholdstilladelse og dermed kunne følge dig til Danmark. Heri indgår bl.a. hans tidligere ophold i Danmark, henholdsvis Argentina.”

Det vil sige, at der ikke er garanti for noget som helst, og jeg tør simpelthen ikke skifte nationalitet, fordi jeg ikke kan gennemskue, hvad der sker i fremtiden, og jeg har intet ønske om at afskære forbindelsen til Danmark.

Det er værd at bemærke, at vi på nuværende tidspunkt er afskåret fra at komme til Danmark, da vi i dag langt fra opfylder kravene for at min argentinske mand kan komme med os.

Med venlig hilsen

Lone Aagesen - Buenos Aires - Argentina

4. maj: Min far var landsforræder og blev hædret for det

Min far gjorde i årene 1940 til 1945 det modsatte af hvad den danske regering først, og de tyske magthavere siden, fortalte ham:
Han kæmpede MOD den tyske besættelsesmagt.
Det fik han senere både anerkendelse og pension for.

Derfor har jeg heldigvis altid vidst, at flertallet ikke nødvendigvis har ret, og også at det rent faktisk nytter at kæmpe mod vindmøller.

I det små – i forhold til ”Gammel Ole” – kæm
per
jeg i dag for at få lov til at blive ved med at være dansker – via kampagnen for dobbelt statsborgerskab – www.statsborger.dk.

I blogs herunder kan du læse om fakta og gode argumenter FOR dobbelt statsborgerskab, men efter Folketingsdebatten i tirsdags om emnet må jeg have luft for, hvor lavt debatten flyver i Danmark.

En hr. Krarup (der heldigvis kun repræsenter 12,9% af …DANSKERNE) kalder mig og alle andre tusinder udedanskere for noget, der minder om landsforrædere.
Fra landet fornemste talerstol har han udtalt, at når man vælger at bo i et andet land hører man op med at være dansk.
Det er altså ikke tilfældet.
Man bliver derimod OGSÅ noget andet, i mit tilfælde italiener.
I tidligere korrespondance med den lille forkrampede fyr - der til trods for at han definerer sig som kristen kun spreder ufred og dårlige vibrationer  - kaldt mig og andre danskere for ”UTING”.

Integrationsministeren, der arrogant afviste at modtage over 9.000 underskrifter for dobbelt statsborgerskab inden debatten i tirsdags i Folketinget, bliver ved med at gentage, at en studiekammerat fortalte hende, at de ulykkeligste mennesker var de statsløse og dem med dobbelt statsborgerskab.

Jamen HALLØJ!!!
Kan man ikke forvente at en minister i det mindste opdaterer sig, og ikke alene bygger sine holdninger på en samtale med én

per
son for 30 eller 40 år siden.

Tom Behnke – og TAK til ham fordi han både modtog underskrifterne og tog sig tid til at tale med Tina, Tamra, Amila og Larry – der er formand for Indfødsretsudvalget, har vist en fordomsfri åbenhed til at diskutere spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab, der den 28. maj kommer til høring i Folketinget.

Alligevel bliver Tom Behnke ved med at stille det højst hypotetiske spørgsmål om, hvad en dobbelt statsborger skal gøre, hvis vedkommendes to lande kommer i krig?

Kære Tom Behnke og I andre for hvem dette hypotetiske spørgsmål vejer tungt:

Den dag det MÅSKE sker, så skal den dobbelte statsborger tage et valg – et garanteret meget svært valg, der kan få konsekvenser på liv og død!

Nøjagtig som min far gjorde det den 9. april 1940 – og han måtte tage et valg som DANSKER I DANMARK.
”Gammel Ole” valgte rigtigt – stol på, at jeg vil gøre det samme, hvis – må din Gud forbyde det – Danmark og Italien en dag skulle erklære hinanden krig.

”Gammel Ole” kan du læse om her – han fortjener det netop i dag – den 4. maj.
http://www.charlotte.sylvestersen.name/familien/far-historie.htm.

OVER 9.300 UNDERSKRIFTER FOR DOBBELT STATSBORGERSKAB

Tirsdag den 29. april kl. 9.15 i Integrationsministeriet i Holbergsgade 6 afleverer repræsentanter fra ”Kampagnen for dobbelt statsborgerskab”, ”Democrats Abroad”, og Jørgen Poulsen fra Ny Alliance det foreløbige resultat af den globale græsrodsbevægelse www.statsborger.dk´s underskriftindsamling for dobbelt statsborgerskab til Integrationsministeren.
Lige nu står tælleren på 9.391.

Tirsdag den 29. april kl. 11 i forhallen på Christiansborg afleverer repræsentanter fra ”Kampagnen for dobbelt statsborgerskab”, ”Danes World Wide” og ”Democrats Abroad” underskrifterne for dobbelt statsborgerskab til formanden for Indfødsretsudvalget Tom Behnke.
Samme dag førstebehandles et beslutningsforslag om dobbelt statsborgerskab i Folketinget.

Titusinder af danskere i udlandet promoverer hver dag året rundt Danmark i deres nye lande.
Danmarks forbud mod dobbelt statsborgerskab forhindrer disse mennesker i at blive ”hele borgere” i deres nye hjemlande. Udedanskere har en svag retssikkerhed, og nægtes f.eks. stemmeret både i Danmark og deres nye hjemland. Udenlandske borgere i Danmark nægtes på samme måde at blive ”hele” borgere i Danmark.

Fuld integration - for danskere i udlandet som for udlændinge i Danmark - kræver borgerrettigheder, som kun statsborgerskab kan garantere.

Dobbelt statsborgerskab – og dermed bevarelsen af indfødsret og oprindeligt statsborgerskab - er en naturlig ret i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med.
Dobbelt statsborgerskab er en lige så naturlig konsekvens af den moderne mobilitet og helt i tråd med Globaliseringsrådets strategi om pleje af Danmarks internationale interesser. (www.globalisation.dk )

Island, Sverige og Finland og Tyskland er blandt de seneste lande, der har taget konsekvensen af denne udvikling og nu tillader dobbelt statsborgerskab.
Kun 9 ud af Europas 46 stater tillader ikke dobbelt statsborgerskab.
Kun 6 ud af 27 EU-lande fastholder forbuddet med dobbelt statsborgerskab.

Fakta om dobbelt statsborgerskab:
Pension er afhængig af antal år, man i løbet af sit arbejdsliv har boet i DK.
Ret til sociale ydelser kræver bopæl i DK.
Dobbelt statsborgerskab vil give danskere ret til at stemme i deres NYE hjemlande, IKKE i Danmark.
Mandlige “dobbelte statsborgere” aftjener deres værnepligt - der hvor dette endnu er en pligt! - i deres bopælsland.
Ingen lande uddeler statsborgerskaber med rund hånd.
Opnåelse af statsborgerskab i Danmark kræver naturligvis allerede i dag udover sprogkundskab blandt meget andet også en ren straffeattest og bevis på selvforsørgelse.

Læs alt om dobbelt statsborgerskab www.statsborger.dk
Underskriftindsamling: www.dobbelt-statsborgerskab.skrivunder.dk

Nste side »